lørdag den 7. juli 2012

Baggrund for turen

Da vi i 2004 giftede os var vores højeste ønske at komme en tur til Staterne. Desværre skete der efterfølgende så mange forskellige ting i vores liv; arbejdsløshed, job i udlandet, Jonas skoleopstart, nyt job til os begge og byggeri af nyt hus. Derfor er det først nu at det endelig kan lade sig gøre.

Drømmen har derfor været her længe og vi har i mange år brugt mange timer på at snakke om hvad vi vil opleve når vi ENGANG kommer til USA.

Bloggen er tænkt som vores dagbog og huskeseddel. Samtidig vil vi gerne dele vores erfaringer, da vi selv har haft stor glæde af andres erfaringer på nettet.

Hvornår skal vi så afsted? Tidspunket er ikke endeligt planlagt. Jonas skal konfirmeres d. 28. april 2013 og Anne-Mette fylder 40 søndagen efter. Rejsen skal derfor ses i relation til de to begivenheder, så vi håber at komme afsted i maj 2013.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar